Handelsbetingelser for varer købt i webshoppen
Generelle oplysninger – ejer
Michael Lønfeldt (ML)
Aftenstjernen 11
5220 Odense SØ
Danmark
E-mail: ml@michaellonfeldt.dk
Telefon: +45 52302455
CVR-nr.: 33733720
Forløb ved køb på webshoppen
Du bestiller en vare ved at anvende webshoppen. Alternativt kan du ringe eller sende en sms på 52302455 eller sende en mail til ml@michaellonfeldt.dk.
Ved bestilling uden om webshoppen bedes du oplyse, hvilken vare du vil købe, dit telefonnummer samt en e-mailadresse, som ordrebekræftelsen kan sendes til.
Når du har bestilt, modtager du en ordrebekræftelse på e-mail. Ved bankoverførsel skal betalingen være modtaget inden 5 hverdage efter modtagelse af ordrebekræftelsen, medmindre andet er aftalt.
Leveringstiden er normalt 4-10 hverdage efter betaling af ordren. Ved specialordrer aftales leveringstiden individuelt.
Faktura for købet med bekræftelse af betalingen er vedlagt leveringen eller fremsendes elektronisk.
Betaling
Alle priser er i DKK inkl. moms og afgifter.
Vi tilbyder flere mulige betalingsmetoder:
- MobilePay
- Bankoverførsel
- Kreditkort
Vi accepterer følgende korttyper:
- Visa
- Visa Electron
- MasterCard
- MasterCard Debit
- Maestro
Ved betaling med elektronisk betalingskort trækkes beløbet først, når varerne er afsendt. Der betales via en sikker og krypteret forbindelse, så dine betalingsoplysninger ikke kan læses af uvedkommende.
Når du handler med betalingskort, forbeholder vi os retten til at kontrollere, om de personlige oplysninger, der er opgivet, er korrekte.
Vi kan nedskrive det godkendte beløb, hvis eksempelvis en del af ordren annulleres eller en vare ikke kan leveres. Vi kan aldrig forhøje det beløb, du har godkendt.
Levering
Leveringstiden for varen er normalt 4-10 hverdage eller efter aftale.
For varer, der produceres efter modtagelse af ordren, indgår produktionstiden i den oplyste leveringstid.
Ved specialordrer kan leveringstiden være længere. Leveringstiden aftales i så fald individuelt.
Særlige vilkår
Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du:
- har modtaget din vare,
- får den sidste vare i fysisk besiddelse, når flere forskellige varer er bestilt i én ordre og leveres enkeltvis, eller
- får det sidste parti eller den sidste del i fysisk besiddelse, når en vare består af flere partier eller dele.
Du skal inden fortrydelsesfristens udløb give os tydelig meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb.
Du kan give meddelelse om fortrydelse via e-mail til ml@michaellonfeldt.dk.
Du kan desuden benytte vores digitale fortrydelsesfunktion på siden Fortryd køb. Standardfortrydelsesformularen findes samme sted, så der kun er én samlet formular til fortrydelse.
Du kan også meddele, at du ønsker at fortryde købet, før varen er leveret.
Du kan ikke fortryde købet alene ved at nægte modtagelse af varen eller undlade at afhente den. Du skal samtidig give os tydelig meddelelse om, at du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten.
Fortrydelsesretten gælder ikke for varer, som er fremstillet efter dine individuelle specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg. Det kan eksempelvis være et kunstværk, som efter særskilt aftale fremstilles med individuelle mål, motiv, tekst, farver eller andre personlige specifikationer.
At en almindelig plakat eller et lærredstryk først produceres efter modtagelse af ordren medfører ikke i sig selv, at fortrydelsesretten bortfalder, når varen vælges blandt de motiver, størrelser og øvrige standardmuligheder, der tilbydes i webshoppen.
Returnering
Du skal sende din ordre retur til os senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb.
Du skal selv afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen.
Plakater og mindre varer, der kan returneres med almindelig pakkepost, koster afhængigt af størrelse, emballage og valgt transportør typisk ca. 70-200 DKK at returnere.
Originale malerier, større lærredstryk og andre varer, som på grund af størrelse eller karakter ikke kan returneres med almindelig pakkepost, skal returneres med en egnet fragtmand. Ved returnering fra en dansk leveringsadresse forventes de direkte udgifter til denne type returtransport højst at beløbe sig til ca. 1.500 DKK.
Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind og tilstrækkeligt beskyttet under transporten. Du bærer risikoen for varen under returforsendelsen, indtil vi har modtaget den.
Vi anbefaler, at du vælger en forsendelsesform, hvor afsendelse og levering kan dokumenteres, og at du gemmer kvitteringen for afsendelsen.
Du er ikke forpligtet til at anvende den originale emballage, men vi anbefaler, at den genbruges, hvis den fortsat er egnet til at beskytte varen under returforsendelsen.
Ved returnering af originale malerier og store lærredstryk anbefaler vi, at du kontakter os inden afsendelsen, så varen kan transporteres på en forsvarlig måde.
Varen skal sendes til:
Michael Lønfeldt
Aftenstjernen 11
5220 Odense SØ
Danmark
Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Oplys gerne ordrenummeret sammen med returneringen, så vi hurtigt kan identificere ordren.
Uafhentede varer og nægtet modtagelse
Hvis du undlader at afhente en vare eller nægter at modtage den, betragtes dette ikke i sig selv som en meddelelse om fortrydelse. Ønsker du at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du samtidig give os tydelig besked om det.
Hvis transportøren returnerer en uafhentet eller afvist forsendelse til os, og du har gjort brug af fortrydelsesretten, kan de direkte og dokumenterede omkostninger, som vi har afholdt til returforsendelsen, fratrækkes tilbagebetalingen, når det efter handelsbetingelserne er dig, der skal betale returfragten.
Hvis varen returneres til os, uden at du har meddelt, at du ønsker at fortryde købet, betragtes købet ikke automatisk som fortrudt. Ønsker du varen sendt til dig igen, kan du blive opkrævet de faktiske omkostninger til en ny forsendelse.
Varens værdi ved returnering
Du hæfter for en eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på.
Du må undersøge varen på samme måde, som det normalt ville være muligt i en fysisk butik, men varen må ikke tages i egentlig brug.
For plakater, lærredstryk og originale malerier kan en værdiforringelse eksempelvis skyldes folder, trykmærker, ridser, pletter, tilsmudsning, lugt, skader på motivet, lærredet eller blindrammen, mærker efter ophængning eller andre skader, der er opstået efter leveringen eller under returforsendelsen.
Hvis varen returneres med en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes den konkrete værdiforringelse i tilbagebetalingen. Værdiforringelsen vurderes ud fra varens faktiske handelsmæssige værdi i den stand, hvori den returneres.
Hvis varen som følge af beskadigelse eller anden håndtering, som du hæfter for, helt har mistet sin handelsmæssige værdi, kan værdiforringelsen efter en konkret vurdering udgøre hele varens værdi.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb retur, som du har betalt for de produkter, der er omfattet af fortrydelsen. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes værdiforringelsen i tilbagebetalingen.
Har du betalt leveringsomkostninger for ordren, bliver udgiften til den billigste standardlevering, som vi tilbød ved købet, også tilbagebetalt. Har du valgt en dyrere leveringsform end den billigste standardlevering, refunderes merudgiften ikke.
Tilbagebetalingen sker senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde aftalen.
Vi gennemfører tilbagebetalingen med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller indtil du har fremlagt dokumentation for, at varen er sendt retur, alt efter hvilket tidspunkt der er tidligst.
Eventuelle direkte returomkostninger, som vi dokumenterbart har afholdt på dine vegne, kan fratrækkes tilbagebetalingen, når det efter handelsbetingelserne er dig, der skal betale returfragten.
Du kan også aflevere varen personligt på ovenstående adresse efter forudgående aftale.
Retlig garanti og reklamationsret
Som forbruger har du de rettigheder ved mangler, der følger af købeloven. EU’s harmoniserede meddelelse nedenfor giver et samlet overblik over den retlige garanti for varer, der sælges til forbrugere i EU.

Hvis der er noget galt med varen
Købelovens mangelsregler finder anvendelse på varekøb.
Når du handler hos os, har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du afhængigt af den konkrete situation kan have ret til reparation, omlevering, afslag i prisen eller tilbagebetaling.
Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Hvor hurtigt skal jeg reklamere?
Du skal reklamere inden for rimelig tid efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Reklamation kan sendes til ml@michaellonfeldt.dk. Beskriv gerne problemet og vedhæft billeder, hvis manglen kan dokumenteres fotografisk.
Fragtomkostninger ved reklamation
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine rimelige og nødvendige fragtomkostninger.
Kontakt os gerne inden returnering i forbindelse med en reklamation, især hvis der er tale om et stort originalt maleri eller lærredstryk.
Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.
Varen skal sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk at få en kvittering for afsendelsen, så fragtomkostningerne kan dokumenteres.
Hvad gør vi med dine personlige oplysninger (persondatapolitik)
For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger:
- Navn
- Adresse
- Telefonnummer
- E-mailadresse
- Ordreoplysninger
Vi registrerer og behandler dine personoplysninger for at kunne gennemføre købet, modtage betaling, levere varen samt håndtere kundeservice, fortrydelse, returnering og reklamation.
Behandlingen sker, når den er nødvendig for at opfylde aftalen med dig eller for at overholde retlige forpligtelser. Behandling af oplysninger, som er nødvendig for at gennemføre et køb, er derfor ikke betinget af et særskilt samtykke.
Oplysninger kan videregives til de leverandører, der er nødvendige for at gennemføre købet, eksempelvis betalingsudbydere, banker, fragt- og transportvirksomheder samt relevante IT- og regnskabsleverandører.
Vi videresælger ikke dine personoplysninger.
Personoplysninger opbevares ikke længere end nødvendigt. Regnskabsmateriale og oplysninger, som er omfattet af bogføringslovens opbevaringskrav, opbevares i den lovpligtige periode. Øvrige oplysninger slettes, når der ikke længere er et sagligt eller retligt behov for at opbevare dem.
Som registreret har du efter databeskyttelsesreglerne blandt andet ret til indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig, og ret til at få urigtige oplysninger rettet. I de tilfælde, hvor betingelserne er opfyldt, kan du også have ret til sletning, begrænsning af behandlingen, dataportabilitet og indsigelse.
Henvendelser om personoplysninger rettes til Michael Lønfeldt på ml@michaellonfeldt.dk.
Hvis du mener, at vores behandling af dine personoplysninger er i strid med databeskyttelsesreglerne, kan du klage til Datatilsynet.
Ophavsret
Alle kunstværker, motiver, billeder, fotografier, grafikker, tekster og designs, der vises eller sælges på webshoppen, er beskyttet af ophavsret i det omfang, de opfylder betingelserne for ophavsretlig beskyttelse.
Ved køb af et originalt maleri, et lærredstryk, en plakat eller et andet fysisk kunstprodukt erhverver du ejendomsretten til det konkrete fysiske eksemplar. Ophavsretten til kunstværket eller motivet overdrages ikke ved købet, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt skriftligt.
Ophavsretten til værker skabt af Michael Lønfeldt forbliver hos Michael Lønfeldt. Det gælder også ved salg af et originalt maleri.
Michael Lønfeldt bevarer derfor retten til blandt andet at fotografere og gengive værket, vise det på websites og sociale medier, anvende billeder af værket i markedsføring, kataloger og udstillinger samt fremstille og sælge reproduktioner af motivet som eksempelvis lærredstryk, plakater og andre kunsttryk.
Købet giver ikke køberen ret til uden skriftlig tilladelse at fremstille, distribuere eller sælge kopier eller reproduktioner af værket, anvende motivet kommercielt eller på anden måde udnytte ophavsretten ud over, hvad der følger af gældende lovgivning.
Spørgsmål, klager og tvister
Webshoppen og køb foretaget via den er underlagt dansk lov, medmindre ufravigelige forbrugerbeskyttelsesregler bestemmer andet.
Du kan sende en mail til ml@michaellonfeldt.dk eller ringe på 52302455, hvis du vil i kontakt med os, har spørgsmål eller vil indgive en klage.
Hvis du har en klage, og det ikke lykkes os at finde en løsning sammen, kan du indgive en klage via Klageportalen hos Nævnenes Hus til Mæglingsteamet for Forbrugerklager og eventuelt Forbrugerklagenævnet.
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
Ved indgivelse af klage skal du oplyse eller anvende vores e-mailadresse ml@michaellonfeldt.dk.
Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du kontakte Det Europæiske Forbrugercenter i dit bopælsland for vejledning om en grænseoverskridende forbrugertvist.
Uanset ovenstående kan eventuelle tvister også indbringes for en domstol. I det omfang de gældende regler om værneting tillader det, behandles sagen ved Retten i Odense, Danmark.